Kritisk Interview

Smøgen er en dejlig ven

Tobaksindustrien skal have lov til at reklamere med hvor skønt, dejligt og socialt rygning er. Det mener Jakob Rixen folketingskandidat i Aarhus Kommune for Liberal Alliance.

Foto: Helside reklame i Familie Journalen fra 1973.

I årtier har den danske stat postet penge i anti-rygekampagner for at nedbringe antallet af rygere i Danmark. I 2002 vedtog folketinget et totalt forbud mod tobaksreklamer i Danmark. Men det mener Jakob Rixen fra Liberal Alliance ikke er en opgave, som staten skal påtage sig.

”Rygning er en privat sag, om du har lyst til at ryge cigaretter eller ej, er op til dig. Det er ikke noget, politikere skal blande sig i.” siger Jakob Rixen folketingskandidat for Liberal Alliance

Antallet af rygere er steget i de seneste år i Danmark, og den tendens bekymrer Niels Them Kjær, som er leder af tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse. I Norge er der 5% i aldersgruppen 16-24år, som er rygere i Danmark er tallet 17% for 16-24årige.
Ifølge Niels Them Kjær har en ting dog for alvor gjort udslaget i Norge, og det er prisen for en pakke cigaretter.

– Nordmændene har hævet prisen for en pakke cigaretter til omkring det dobbelte af, hvad en pakke koster i Danmark. Og det har virkelig haft en mærkbar effekt.

Der er dog bred enighed om, at tobak har store sundhedsmæssige konsekvenser for rygere.

”Selvfølgelig har rygning sundhedsmæssige konsekvenser, det er uomtvisteligt, det ville være det sammen som at sige, at jorden er flad at sige noget andet,” siger Jakob Rixen fra Liberal Alliance

De praktiserende Lægers Organisation ser også tobaksrygning som et alvorligt sundhedsproblem.

”Gennemsnitslevealderen i Danmark er en af de laveste i hele den vestlige verden. Tobak er suverænt hovedårsagen til det. Det må man som regering forholde sig til,” siger Jonas Heltberg Kommunikationschef hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Jakob Rixen fra Liberal Alliance er dog ikke enig med selve målet om at forhindre, at flere danskere ryger.

”Jeg har ikke nødvendigvis nogen intention om, at vi skal have færre rygere, rygere skal selv finansiere de omkostninger, de forårsager i sundhedsvæsnet udover det, er det deres eget valg,” siger Jakob Rixen fra Liberal Alliance.

Datavisualisering

Fra Excel til Webnyhed

Wordfil del 1: Artikel og fortællesætning mv.

MediaJungle:

Explainer Video:

 

Har du hørt, at antallet af trafikdræbte er halveret de seneste ti år? (Tallene er de senest tilgængelige fra Danmarks Statistik 2008-2017)

Det skal du høre, fordi det er en for os ubekendt udvikling, som vi mener er spændende at grave ned i grundlaget for.

Trafikken er kun halv så livsfarlig som for 10 år siden

I en tid af død, krig og katastrofer er der godt nyt! Trafikken er kun halv så livsfarlig sammenlignet med for ti år siden.

Af Raju Steffens

Foto: Raju Steffens

Antallet af trafikdræbte er nedbragt fra ”dødsåret” 2008, som havde 406 omkomne i trafikken de nyeste tal er fra 2017, her døde ”blot” 175 personer i trafikken ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik

Jeppe Guldmandsen Pressekonsulent fra Rådet for Sikker Trafik nævner oplysningskampagner som en af de væsentligste årsager til, at trafik er blevet et mere sikkert sted. Men stramninger på kørekortområdet har også gjort det lettere at fratage kørekortet fra ”farlige bilister”.

”Med kampagnen ”Er du lægger?” vil vi gerne gøre det socialt uacceptabelt at bruge mobilen, imens man kører bil i lighed med alkohol,” siger Jeppe Guldmandsen

Torben Lund Kudsk afdelingschef hos FDM peger på øget sikkerhed i bilpakken som en væsentlig årsag til, at antallet af dræbte er lavere. Sikkerhedsudstyret er blevet langt bedre sikkerhedsseler, airbags og automatiske bremsesystemer.

”Dem, der førhen blev dræbt, bliver nu kun kvæstet,” siger Torben Kudsk fra FDM

Den positive udvikling er dog ikke helt tilfredsstillende for hverken Rådet for Sikker Trafik eller FDM. De 175 trafikdræbte i 2017 er stadig markant mere end den officielle danske målsætning på højst 120 trafikdræbte i 2020.

” Vi er ret langt fra vores målsætning 120 trafikdræbte i 2020, vi halter bagefter målsætningen som blev sat i 2013. Vi mangler noget politisk fokus på det.” siger Jeppe Guldmandsen

Foto: Raju Steffens

Torben Kudsk fra FDM mener også, trafiksikkerhed skal være højere på den politiske dagsorden i stedet for at bruge trafikanter på de danske veje som indtægtskilde.

” Det ville være en god ide at øremærke pengene, som fotovognene tjener ind, til færdselssikkerhed, i stedet for den store statskasse. Det ville også betyde, at folket ændrede deres syn på de upopulære fotovogne,” siger Torben Kudsk fra FDM.

Wordfil del 2: Kilder og proces

Kildeliste:

Rådet for Sikker Trafik

Jeppe Holm Gudmandsen

Pressekonsulent

Tlf.: 28115863

jhg@sikkertrafik.dk

FDM

Torben Lund Kudsk

Afdelingschef, Økonomisk Politisk Sekretariat, FDM

Tlf: 20112924

Tmk@fdm.dk

Proces: Jeg kontaktede først Færdselsstyrelsen, fordi vi kom frem til at det er dem, der er højest i hierarkiet. Men de var nærmest småfornærmet over, at vi havde kontaktede dem. Men de henviste os dog til Rådet for Sikker Trafik og FDM, som vi også selv havde tænkt os at kontakte. RST var meget imødekommende og vi lavede telefoninterviewet ”on-the-spot”, så det var dejlig let.

Esben fik aftalt et telefoninterview med FDM, det gik også meget uproblematisk, kilden virkede mere professionel, han anmodede selv om spørgsmålene før interviewet og citattjek før artiklens udgivelse.

Excel: Vi rodede meget rundt i diverse obskure statistikker som ikke vedrører særlig mange mennesker og hvor belægget og de små tal kan være meget usikre, derfor endte vi med at bringe ”den store historie” i stedet for.

Explainer: Vi havde grundlæggende set samme ide til, hvordan en explainervideo skulle behandle emnet. Vi lod os i nogen grad inspirere af explainer eksemplet med spirituscyklisme. Vi lavede videoen i Moovly, Esben fik det til at meget let ud. Så vi forsøgte os egentlig ikke med nogen alternative løsninger. Formidlingsmæssigt fungerer en animeret video rigtig godt selvom, at det er et ”tungt” emne, mener jeg stadig, det er lavet på respektfuldvis.

Wordfil del 3: Argumentanalyse af egen artikel

Hovedpåstand: Trafikdræbte er halveret de seneste ti år.

Belæg: Danmarks Statistik stærkt og konkret belæg

Påstand: Oplysningskampagner har bidraget til faldet i trafikdræbte og rykket på folks trafikale adfærd.

Begge kilder nævner kampagner som en væsentlig faktor, dog har Jeppe Guldmandsen og til dels også Torben Kudsk en andel i kampagnerne. Så de er begge partskilder i denne sammenhæng og sandsynligvis farvet i deres udtalelser.

Belægget er nok for mangelfuldt, fordi begge kilder er partiske.

Begge kilder mener øget bilsikkerhed har vigtig rolle i nedbringelse af trafikdrab her havde det været ideelt at have en autoteknisk ekspert til at udtale sig om sine konkrete erfaringer og dokumenteret undersøgelser.

Belægget havde været betydeligt stærkere, men jeg vurderer det er acceptabelt, fordi de har ikke umiddelbart nogen interessekonflikt.

Mine forventninger

Navn: Raju Demian Pelle Steffens og Alder: 34år
Baggrund: halv dansker halv serber/ungarer og Personlige interesser/fritid: computer, twitter, Magic the Gathering, sprog og musik

– Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb? Jeg forventer at blive klogere på mig selv og verden.
– Hvordan har du forberedt dig til forløbet? Jeg har klemt en kort “dannelsesrejse” ind før semesterstarten som forberedelse.
– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde? Skæve indfald, førstehåndsindtryk fra 90’erne, Spice Girls mania oplevelser
– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)? Min ambition er at være ærlig, hvis fx et spørgsmål er ukonkret, upræcist og grinagtigt vil jeg turde at gøre opmærksom på det. (8.25)
– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider? Min stærkeste side er, at jeg ikke er bange for noget, min svageste side er at jeg er bange for alting.
– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig? Jeg vil gerne kunne finde en balance mellem seriøsitet og morskab, hvis jeg en skønne dag blev semigod til kommatering, så vil jeg også kunne skrive en masse indigneret debatindslag om folks elendige sprogbrug, det kunne jeg godt tænke mig.
– Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder? Kampen mod kedsomhed er konstant, så det arbejder jeg allerede aktivt med. I studiet bliver jeg hele tiden konfronteret med at sammensætte bogstaver på en meningsfuld måde. Deri indgår også kommaer, så det hjælper nok også lidt på min kommatering.

Retsraportage

Hvordan klatrer man ud af en sværm af krudtslam med bundne hænder?

Raju Steffens

Ind træder to mænd iført, hvad der mest af alt ligner klatrebælter i livlige farver, men de tiltalte får brug for mere end karabinhager for at bestige det bjerg, de står overfor, fordi deres hænder er bundet til de farverige bælter, de ekskorteres nidkært af syv uniformerede betjente til deres plads i retslokalet.

Deres eneste ”frihedsliner” er to garvede stjerneadvokater. Den ene tiltalte har en Lionel Richie lignende frisure, han er lav, kraftigt bygget med et velplejet og fyldigt skæg. De klare brune øjne er udtryksløse og uengagerede.

”Det er kun dig, der må tale med ham”, siger forsvareren til konen.

”Må jeg godt røre ved ham?”, spørger konen.

”Ja, det må du vel godt”, siger forsvareren, konen smiler taknemligt.

”Skal vi tale dansk?” spørger konen ”Nej, det behøver I ikke”, siger forsvareren.

Mand og kone udveksler et par gloser, de omfavner hinanden midt i retssalen. Nævningene, dommeren og stenografen holder pause. Men denne flygtige stund er det eneste højdepunkt i en ellers kedsommelig dag for den tiltalte, øjnene stråler nu af ro og velvære, konens hjertelige omfavnelse, som var han hendes lille baby, der aldrig har sat en fod forkert på denne jord.

Men ifølge anklageren har den tiltalte deltaget i et masseslagsmål i Gellerup, som involverede to modstridende grupper, en mand blev skudt i foden, to mænd blev stukket ned og parterne bevist påkørte hinandens biler under optøjerne. Den tiltalte blev fremstillet i grundlovsforhør kort efter den tumultariske januar nat i Gellerup.

Men han blev løsladt igen. Nye tekniske beviser i sagen pegede igen på den 27-årige mand. Politiet fra Brabrand tog ud til Bellevue strand i Risskov, fordi der havde været forlydender om ”utrygskabende personer” ved stranden. Under inspektionen påberåber den tiltalte sig særlig opmærksomhed pga. sin afvigende adfærd.

”Han gemmer sig bag en jakke og vender ryggen til os,” siger betjenten.

Den tiltalte løber væk fra de tre betjente, som har genkendt den på daværende tidspunkt efterlyste mand, af sted går jagten på den eftersøgte mand. Igennem private haver på de ellers stilfærdige villaveje i den mondæne del af Risskov. En regulær menneskejagt under byger af sten som pertentlig lå i indkørslerne til pragtvillaerne.

En af betjentene rækker efter sin pistol, affyrer et varselsskud op i luften. Bygen af sten fra den tiltaltes venner aftager, de fordufter, kort efter indfanger politiet den tiltalte.

Et af de afgørende beviser, der førte til arrestordren, er de såkaldte fænghætte partikler fra en test, som blev taget af en betjent kort efter anholdelsen den skæbnesvanger nat, fænghætte partikler eller krudtslam er en sværm af partikler, der bliver udstødt når man affyrer en pistol.

Politiassistenten som foretog den såkaldte duptest på den tiltalte, sagde i retten i dag.

”Det er ligesom en læbepomade, jeg taber den på gulvet, da jeg skal skrue den sammen igen.”

På vidneskranken fortæller politiassistenten, at han ”duppede” tiltaltes hænder, tøj og nakke. Men den tabte test fra nakke vurderes til at være ugyldig pga. kontamination, da han taber den på gulvet på sit kontor på Århus politigård. DTU’s tekniker fortæller dog, at hun anser antallet partikler fundet på tiltaltes person og beklædning som den høje ende af spektret ud fra hendes 10-årige erfaring med emnet.

 

”Normalt finder vi kun 1-3 fænghætte partikler per prøve, her fandt vi op til 14 partikler på en enkelt test.”

(3496 anslag)

Vinkel en mands kamp imod systemet og beviserne.

Simon nægter at lade sin blødersygdom holde ham tilbage

”Inden for de sidste fire år er det gået op for mig, at jeg hellere vil leve livet godt og kortere end at sidde i en stol som 85-årig og tænke, hvad har jeg brugt mit liv på?”     

Af Raju Steffens

Simon Skibdal Rasmussen ser positivt på sin fremtid, han starter på universitet til næste år. Foto: Raju Steffens

22-årige Simon Skibdal Rasmussen lider af en meget sjælden form for hæmofili, ofte også kaldet blødersygdom. Menneskers blod indeholder tretten såkaldte faktorer, som har hver sin funktion, hæmofili opstår, fordi en faktor er mangelfuld, dog er det kun faktor VIII, IX og X, der fører til hæmofili. Deres funktion er, at få blodet til at koagulere dvs. størkne.

Simons hæmofili er den ekstremt sjældne form faktor X. I Danmark er der kun to tilfælde af sygdommen, Simon og hans lillesøster, Simons søsters hæmofili er dog i en mildere grad, Simons hæmofili er meget alvorlig, altså koagulationsfaktoren er meget lav, derfor får han også ekstra meget medicin.

”Mig bekendt er der vist kun 16 i hele verden, som lider af sygdommen, så ja, den er ekstremt sjælden.” Fortæller Simon.

En livslang kamp der startede i en ung alder

Simon fik diagnosen som tre årig og på grund af sygdommens alvorlighed, var han nødt til at bo på Skejbysygehus i en periode, fordi han skulle gennemgå et utal forskellige tests for at klarlægge præcis, hvad han fejlede, selv de mindste slag fører til indre blødninger. Når man taler om blødersygdom, er det særligt indre blødninger, som plager hæmofili patienterne.

”Da jeg var helt lille, gik jeg med sådan en stor blå hjelm for, at jeg ikke skulle slå hovedet.” siger Simon.

Sygdommen påvirker egentlig hele kroppen, hvor der er blodtilførsel. Men det er i særdeleshed led, slimhinder og muskler, som er mest udsat. Simon har med årene samlet nogle skavanker op, fordi når der først er sket en skade, så er der meget større chance for, at den opstår igen det samme sted.

”Som syv årig væltede jeg på løbehjul, jeg husker det egentlig ikke som et særlig slemt styrt. Men jeg væltede og fik en blødning i hofteleddet, der er både slimhinder og muskler, så det er ret udsat det endte med, at jeg var i kørestol i tre måneder. Der kom en ambulance og hentede mig, det er nok den, der har sat sig mest. Jeg har stadig problemer med den hofte, jeg har faktisk en blødning i den lige for tiden, jeg bliver ved med at døje med det.”

Venstre ben svinges i en fremadrettede ubøjelig bevægelse, som et stift træben. Men der er ikke tale om en pirat, der har kæmpet med hajer eller krokodiller. Men Simon fra Gårslev, syd for Vejle, han finder ro og mening med tilværelse i den relativt nystartede kristne frikirke ”Haven”, som hver søndag holder gudstjeneste i samme lokaler som spillestedet Atlas i det indre Århus.

”Jeg er praktiserende kristen, jeg tror sygdommen har hjulpet med at tro.” Siger han.

Kristendommen har givet håb og indhold i hverdagen

Simon mener, at han har vendt sygdommen til noget positivt, fordi hvis han ikke var syg, havde han måske ikke fået øjnene op for kristendommen. Simon er primært opvokset hos sin mor efter forældrene blev skilt, da han var 5 år.

Det er i kirken om søndagen, hvor Simon Skibdal Rasmussen føler sig bedst tilpas, der glemmer han ofte helt sin sygdom. Foto: Raju Steffens

Moren er selv praktiserende kristen, Simon boede også i en periode hos sin mormor og morfar, som også er kristne i en mere traditionel forstand end den, Simon praktiserer i dag.

”Efter jeg er blevet ældre, har jeg fundet min egen måde at gå til det på. De var meget indre missionske og konservative. Men jeg føler mig hjemme i kirken, udover i min amerikanske football klub, er det det eneste sted, jeg har følt mig rigtig hjemme, det var nede i kirken.” Siger Simon.

Selvom hæmofili har budt Simon på utallige begrænsninger i livet, har han alligevel forfulgt sine interesser deriblandt amerikansk football, som er en ekstremt voldsom fysisk sportsgren, men det har ikke afholdt Simon fra at spille, dog spiller han på positioner på banen, hvor man ikke får alt for mange knubs.

Sygdommen besværliggør en ellers umættelig rejselyst

Simon boede og arbejdede i Norge i tre måneder på et skihotel, det var en rigtig god oplevelse alt gik rigtig godt. Han fik stået rigtig meget på ski. Men det var ikke uden udfordringer, han skulle nemlig selv transportere alt medicinen med sig fra Danmark, fordi medicinen altid skal være nedkølet, sygdommen begrænser også hans ambitioner og muligheder rent karrieremæssigt, hans krop kan af gode grunde ikke holde til at have et fysisk krævende arbejde som mekaniker, politimand eller til at være i militæret lige som hans far.

Men han gider dog heller ikke have et skrivebordsjob resten af livet. Det hans krop i øvrigt heller ikke holde til, fordi så får han blødninger i ryggen. Simon starter til næste år på universitetet, hvor han skal studere klassisk arkæologi.

”Jeg nægter at sidde bag et skrivebord hele mit liv.”, siger Simon

Hvad byder fremtiden på? Simon har haft grundige overvejelser om, han ønsker at stifte sin egen familie, han havde egentlig lagt ideen på hylden. Fordi der er mindst 50% chance for, at hans egne børn arver sygdommen fra ham. Men han er kommet frem til, at han gerne vil have børn på trods af sygdommen. I forhold til helbredelse har Simons tanker i den retning været på standby i en årrække.

”Jeg husker, da jeg var lille, fik vi et blad, der hedder “BløderNyt”. De skrev, at man var ved at udvikle en pille. Men jeg har ikke hørt noget som helst om det siden dengang. Det var nok en god drøm, jeg havde dengang, ellers har de stillet det på hylden igen, jeg tror ikke, der er udsigt til bedre medicin på nogen måde.”

Der er yderligere en årsag til, at Simon er bundet til Danmark hans medicin er nemlig vanvittig dyr. Han ville som udgangspunkt godt kunne overleve uden medicinen. Men det vil på kort sigt betyde, at han skulle leve i et konstant smertehelvede, og på længere sigt vil det være potentielt dødeligt på grund af, at de indre blødninger vil blive mere vedholdende.

”Jeg kan ikke rigtig rejse eller bosætte mig i udlandet, fordi min medicin koster 120.000 kroner om ugen. Så jeg er blevet født i det rigtige land. Nogle gange joker jeg med mine venner om, at hvis vi slår mig ihjel, så kan vi fjerne registreringsafgiften”, siger han med et kækt smil.

Men han møder alligevel udfordringerne med et smil og en oprejst pande, det er trods alt det eneste liv, han kender til.

Byudvikling i Brabrand har sine konsekvenser

Aarhus udvikler sig som by og det mærker man også i Brabrand. Butikker, der har levet og åndet i området i mange år, er på vej til at lukke. Det er der flere eksempler på.

På hovedgaden i Brabrand prydes gadebilledet af fine, store, røde og idylliske murermestervillaer fra starten af 1900-tallet. De indgår i en aldeles naturlig symbiose med mere moderne murstenshuse fra 1980’erne til 00’erne. Men forandringen truer forude, for der er varslet byfornyelse i Århus og omegn, og Hovedgaden i Brabrand undslipper ikke. Salon Fleur og indehaver Lotte Stærk er blevet nødsaget til at opsige sit lejemål gennem 30 år.

Samme dystre skæbne falder over naboen, den lokale kiosk, Brabrand Kiosk, det forlyder, at begge bygninger er blevet opkøbt af et konsortium. Der angiveligt ønsker at rive de eksisterende bygninger ned og bygge et lejlighedskompleks.

 

Nevtej Sharmas kiosk har en central placering og en vigtig betydning for Hovedgadens beboere.

 

Det er en udvikling, som ærgrer ejeren af Brabrand Kiosk, Nevtej Sharma. Han har haft kiosken i 18 år. Han fremstår som midtpunktet for gadens liv, og al aktivitet foregår enten i eller omkring den arbejdsivrige inders hjertebarn.

Alle er velkomne i Nevtejs kiosk

Der bliver ikke skelnet mellem, om man kommer fra Montenegro og lige har haft en træls mandag og humøret ikke står på sit højeste, eller om man kommer fra Sydafrika og har en meget bestemt og ufravigelig tro på, at Dansk Folkeparti udelukkende består af fascister og racister.

En anden person, som føler sig presset af de stigende omkostninger ved at have en forretning i Hovedgaden i Brabrand, er, Lise Thilo, der beskriver sig selv som semiprofessionel billedkunstner. Hun har sit eget atelier på Hovedgaden, men det er ved at synge på sidste vers. Næste skridt bliver at hendes atelier skal flyttes hjem i villaen i et nybygget anneks. Tidligere har Lise haft sit Atelier i Jægergårdsgade, men nu har Lise, som er uddannet pædagog og har formidlet glæden til billedkunst til store og små, affundet sig med at have billedkunsten mere er en hobby end et job. Men hun har følt gentrificeringens indtog i Århus på egen krop og i sit eget erhverv.

 

“Alle baggårde og hyggelige kreative miljøer er ved at være en saga blot, der bliver jo bygget halvanden værelseslejligheder alle steder,” siger Lise Thilo

Den eneste forretning, som virker fuldstændig upåvirket af denne udvikling, er den prominente Bang og Olufsen butik på hjørnet af Hovedgaden og Tværvej. Sælgeren Klaus fortæller, at det er den ældste B&O forhandler i Danmark. Det startede som en kombineret cykel- og radioforhandler i 1931. Der er tale om en vaskeægte familieforretning, der begyndte med Niels Loft i 1931. I 1998 overtog tredje generation Loft foretagendet.

Udenfor i den overraskende lune oktober sol sidder Gunter Bach og Morten Fogh, de er i gang med at fortære dagens middagsmad bestående af pomfritter, cigaretter og sjofle vittigheder. De beretter om deres mission på Hovedgaden, de er nemlig ansat hos Stofa. De er med til at opgradere internethastigheden. Gunther, som har arbejdet i branchen i sytten år, mener selv, at det er et fåtal, som kan mærke forskellen. Men han medgiver dog, at det gør området mere attraktivt for unge, studerende og børnefamilier. Han forstår også godt, hvorfor unge mennesker eksempelvis afskrækkes fra at flytte for langt væk fra Århus, eftersom hans eget landsted nord for Århus har langsomt internet og en ustabil mobildækning.

Et par hundrede meter fra Nevtejs kiosk, finder man det velkendte gule netto skilt, betryggende med et ensartet sortiment, en behagelig forudsigelighed og matchende uniformer. De elektriske døre åbner og indenfor sidder en mandlige kasseekspedient med et ganske imponerende skæg, der har udviklet sig rundt om hans kæbeben. Han udbryder høfligt, men bestemt til den tørklædebærende kunde ” salaam alaikum”. Hun svarer med et koket lille buk med hovedet og et sagte ”salaam alaikum”.