Retsraportage

Hvordan klatrer man ud af en sværm af krudtslam med bundne hænder?

Raju Steffens

Ind træder to mænd iført, hvad der mest af alt ligner klatrebælter i livlige farver, men de tiltalte får brug for mere end karabinhager for at bestige det bjerg, de står overfor, fordi deres hænder er bundet til de farverige bælter, de ekskorteres nidkært af syv uniformerede betjente til deres plads i retslokalet.

Deres eneste ”frihedsliner” er to garvede stjerneadvokater. Den ene tiltalte har en Lionel Richie lignende frisure, han er lav, kraftigt bygget med et velplejet og fyldigt skæg. De klare brune øjne er udtryksløse og uengagerede.

”Det er kun dig, der må tale med ham”, siger forsvareren til konen.

”Må jeg godt røre ved ham?”, spørger konen.

”Ja, det må du vel godt”, siger forsvareren, konen smiler taknemligt.

”Skal vi tale dansk?” spørger konen ”Nej, det behøver I ikke”, siger forsvareren.

Mand og kone udveksler et par gloser, de omfavner hinanden midt i retssalen. Nævningene, dommeren og stenografen holder pause. Men denne flygtige stund er det eneste højdepunkt i en ellers kedsommelig dag for den tiltalte, øjnene stråler nu af ro og velvære, konens hjertelige omfavnelse, som var han hendes lille baby, der aldrig har sat en fod forkert på denne jord.

Men ifølge anklageren har den tiltalte deltaget i et masseslagsmål i Gellerup, som involverede to modstridende grupper, en mand blev skudt i foden, to mænd blev stukket ned og parterne bevist påkørte hinandens biler under optøjerne. Den tiltalte blev fremstillet i grundlovsforhør kort efter den tumultariske januar nat i Gellerup.

Men han blev løsladt igen. Nye tekniske beviser i sagen pegede igen på den 27-årige mand. Politiet fra Brabrand tog ud til Bellevue strand i Risskov, fordi der havde været forlydender om ”utrygskabende personer” ved stranden. Under inspektionen påberåber den tiltalte sig særlig opmærksomhed pga. sin afvigende adfærd.

”Han gemmer sig bag en jakke og vender ryggen til os,” siger betjenten.

Den tiltalte løber væk fra de tre betjente, som har genkendt den på daværende tidspunkt efterlyste mand, af sted går jagten på den eftersøgte mand. Igennem private haver på de ellers stilfærdige villaveje i den mondæne del af Risskov. En regulær menneskejagt under byger af sten som pertentlig lå i indkørslerne til pragtvillaerne.

En af betjentene rækker efter sin pistol, affyrer et varselsskud op i luften. Bygen af sten fra den tiltaltes venner aftager, de fordufter, kort efter indfanger politiet den tiltalte.

Et af de afgørende beviser, der førte til arrestordren, er de såkaldte fænghætte partikler fra en test, som blev taget af en betjent kort efter anholdelsen den skæbnesvanger nat, fænghætte partikler eller krudtslam er en sværm af partikler, der bliver udstødt når man affyrer en pistol.

Politiassistenten som foretog den såkaldte duptest på den tiltalte, sagde i retten i dag.

”Det er ligesom en læbepomade, jeg taber den på gulvet, da jeg skal skrue den sammen igen.”

På vidneskranken fortæller politiassistenten, at han ”duppede” tiltaltes hænder, tøj og nakke. Men den tabte test fra nakke vurderes til at være ugyldig pga. kontamination, da han taber den på gulvet på sit kontor på Århus politigård. DTU’s tekniker fortæller dog, at hun anser antallet partikler fundet på tiltaltes person og beklædning som den høje ende af spektret ud fra hendes 10-årige erfaring med emnet.

 

”Normalt finder vi kun 1-3 fænghætte partikler per prøve, her fandt vi op til 14 partikler på en enkelt test.”

(3496 anslag)

Vinkel en mands kamp imod systemet og beviserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *